1973
1973 Skoleåret slutter

Jyderup Realskole har dimissionsfest torsdag kl. 10, og denne fest er henlagt til Jyderup Kino1 Kort uddrag af afskedstalen til dimittenderne i biografsalen i Jyderup, juni 1973. ”Er du i tvivl, så gør det”, rådede skolebestyrer Peter Hehnel i går afgangsklasserne på Jyderup Realskole. Peter Helnels tale drejede sig om livsindhold – om faren ved at blive passiviseret i strømmen af støtte og velfærdsydelser, faren ved at glemme selve det at leve midt i alle de dage, hvor vi ikke længere behøver at kæmpe for at overleve. Han talte om vigtigheden af at holde sig i gang og være med: - Min far gav mig et par råd – det andet var: er du i tvivl, så lad vær'. Nu efter at have rundet et par snes år kan man se, at det meget let fører til, at man ikke kommer videre. Man kan langt bedre vende det om og sige er du i tvivl, så gør det2 Farvel du gamle skole Festlig og afvekslende for Jyderup Realskoles translokation For hvem ved hvilken gang måtte der atter i går ved translokationen for Jyderup Realskole og Kollegium beklages at Jyderup ikke har et hotel med en stor sal. Der var håndværkere i Jenny Mariehjemmets sal, som eller godt måtte lånes, men direktør Berggren, Jyderup Kino, klarede endnu engang sagen ved at stille Kino til rådighed, hvilket forstander Peter Hehnel udtrykte tak for i sin velkomsttale. Kino var så fyldt at en del måtte stå op. Der indledtes højtideligt med at skolens fane blev båret ind, fulgt af elever fra afgangsklasserne, 3. Real, 10. og 9. klasse. I øvrigt skal en del fra 9. klasse fortsætte på skolen efter sommerferien. Efter velkomst og fællessangen "Danmark nu blunder den lyse nat" talte skolens formand, direktør Arly Mortensen, Kalundborg. Skoleåret Dir. Mortensen udtalte, at man på denne "elevernes dag", ligesom gør en slags status for skoleåret. Det er bestyrelsens indtryk, at det har været et godt skoleår for jer elever. Som noget væsentligt, der vil komme skolen til gode, og dermed eleverne, er de køb der er foretaget. Det lykkedes os, at købe "Søbæksgården" i Jyderup, og der lægges adskillige planer for, hvorledes vi på bedste måde kan få gavn af de muligheder erhvervelsen åbner adgang til, såvel for Realskolen som Kollegiet. Endvidere har vi, som omtalt, købt Birkegården ved Viskinge, og der kan på denne gård dækkes et specielt behov for de elever, der gerne vil bruge fritiden på en praktisk måde. Den store hovedpine er mangelen på klasseværelser, i takt med, at elevernes antal vokser, men nu skulle der kunne blive mulighed for at afhjælpe behovet. Formanden nævnede hvor svært det hvert år er at tage afsked med kendte ansigter. Vi håber I vedbliver at huske os, og at der også fremover må bevares en tilknytning. For de, der skal læse videre, vil vi håbe, at de også glæder deres nye skole. Hvad enten i skal læse eller ud i det praktiske liv, så vil gode ønsker følge jer, med en tak fra skolen. Også tak til de lærere der forlader skole, og velkommen til de nye kræfter. For lærer Harthimmers vedkommende bliver det heldigvis kun halvt, idet han skal supplere sin uddannelse. Tak for godt samarbejde, også til fru Else-Marie Glenhøj, der til vor store beklagelse forlader forlader Kollegiet, hvor hun har gjort et dygtigt arbejde. Tak til såvel ledelsen på Den lille kostskole i Ll. Stokkebjerg, som til lederne på Jyderup Realskole og Kollegium og til hele det øvrige personale. Formanden sluttede sin "status" med at ønske alle en god sommerferie. Kor og solister Skolens kor under ledelse af lærerinde, musikpædagog, fru Birgit Rasmussen, underholdte i flere afdelinger med kønne sange, den ene et potpouri over gamle danske sange, samlet af Birgit Rasmussen og varieret til danserytmer, således at også dans indgik i underholdningen. Det viste sig, at koret råder over virkelige gode solister med kønne stemmer. Solister var Birte Kristensen, Slagelsevej, Jyderup, Anne-Catrine Rasmussen, Ll. Stokkebjerg, Bente Heinrichsson, Snertinge, Bente Saxtoft, Svebølle, Lisbeth Hehnel, Realskolen, og Grete Terp, Kollegiet. Sidstnævnte tolkede elevernes tak til skolen ved smukt at synge Holger Buchhaves sang: "Farvel, du gamle skole". Hver afdeling fik stort og fortjent bifald. Til dimittenderne Forstander Hehnel holdt dimissionstalen, som vi skal bringe i morgen, hvorefter han overrakte eksamensbeviser til dimittenderne: herefter navne på 3. Real, 10. klasse og 9. klasse Hver enkelt elev blev hilst med bifaldssalver, som det er en god gammel skik på skolen. Flidspræmier Viceinspektør Knud Verner Hougaard uddelte flidspræmier. To var skænket af boghandler Søvndahl-Petersen, og gik til Birgitte Strøckel og Pia Falk Jensen Flidspræmier fra elevforeningen EFJR og fra skolen gik til Karen Bodil Jørgensen, Mørkøv, Bente Heinrichsson, Snertinge, Birte Due Nielsen, Kollegiet, Ilse Nielsen, Kollegiet og Jesper Herlev Christiansen, Jyderup tidligere Godthåb. En elev, Ingemann Sørensen, overrakte gaver til overlærerne John Larsen og fru Gerty Frederiksen. Ved gaverne var en medfølgende prolog, som modtagerne måtte fremsige, under bifald. Mette Krogh overrakte blomster til lærerinde, fru Edith Møldrup, som også fik håndklap. Hehnel takkede til alle sider, elever, lærere, kolleger, rengøringspersonale, pedeller, og til den bestyrelse, der slutter op om skolen. Vi ser med forventning hen til det nye skoleår, hvor meget skal ske. Til eleverne vil jeg sige - og er selv lige ved at tro på det: "I er nogle dejlige unger" Ved et efterfølgende samvær blev holdt flere taler og overrakt gaver ved Grethe Terp. Og så er der skoleferie til mandag den 13. august 19733 Jyderup Realskoles dimissionstale Hellere slides op end at ruste op som menneske Forstander Hehnels dimissionstale på Jyderup Realskole og Kollegium Forstander Peter Hehnel, Jyderup Realskole og Kollegium, ønskede som indledning for sin tale til dimittenderne ved afslutningssamværet i Kino's sal, at han måtte være i stand til at sige noget, der kunne give de unge lidt stof til eftertanke. Han gik derfor ud fra en samtale med eleverne, hvor et af emnerne var den kommende eksamen og hvad der skulle ske med fremtiden. Et par elever gav utvetydigt udtryk for at de var meget lidt interesseret i deres fremtid eller i livet som sådan, fordi - som det tegnede sig for dem ville det tilsyneladende blot blive en kamp om at få fat i statussymbolerne. Derfor ville de hellere lade stå til, nøjes med at lave det allernødvendigste - hvis de endda gad dette. Det værste ved samtalen var dette, at de tydeligvis mente hvad de sagde. Det med statussymbolerne er en kendt kliche, men det der rystede mig, var at en ungdom kunne være revnende ligeglad med livet, fuldt ud tilfreds når bare man havde det allernødvendigste til livets opretholdelse. At leve ... Den opfattelse der blev lagt for dagen, er desværre ikke helt ualmindelig, selvom den vel hyppigst findes hos de noget ældre. Der er desværre alt for mange mennesker, der har den indstilling til deres tilværelse, at man klarer sig lettest ved blot at råbe højt og kærve ind - og så ellers undgå at engagere sig med noget som helst. Det er den slags mennesker, der altid taler om deres ret, men som i fin stil undgår at tale om deres ansvar. Mennesker med denne negative indstilling til deres eget liv - og til andres med for den sags skyld - er alt for tilbøjelig til at lytte til den indre stemme, der hele tiden maner dem til forsigtighed til endelig at passe på, at der ikke bliver taget for alt for store skridt ud i det komplicerede foretagender, som man kalder livet. Et rigt liv De videnskabelige fremskridt har foræret os et sådant overskud af sundhed, at energi og forlænget levetid, så vi mere end nogensinde har mulighed for at føre et virkeligt storslået liv, et rigt liv, et godt og vidunderligt liv i alle henseender. I tusinder af år har menneskets vigtigste må kun drejet sig om at overleve. Nu er det kritiske spørgsmål ikke længere, hvordan vi skal holde os i live. Nej, nu drejer det sig om, hvad vi skal stille op med det liv, som vi ikke mere behøver sætte livet på spil hver dag. Det burde dog være soleklart især for unge mennesker, at de først og fremmest skal tage del i livet omkring dem, at de skal leve livet positivt, tage beslutninger der viser, at vi ikke er passive tilskuere. Kære dimittender - mere end nogensinde vil livet kalde netop på jer i den kommende tid. Min far sagde: - Du må hellere slides op, end ruste op. Sandheden deri er, at kærlighed til livet bl.a. er berettiget af, at man lever det sammen med andre mennesker og for andre mennesker. Han gav også dette råd: - Er du i tvivl, så lad være! Disse ord kan måske være på sin plads, når det gælder om at bremse ungdommeligt vemod og vovemod, men de indebærer den risiko, at man kan blive en af de tavse tilskuere til livet og derfor vil jeg påstå, at man skal vende op og ned på det sidste råd, så det lyder: - Er du i tvivl, så gør det! Jo mere man bare sørger for sig selv, jo dybere begraver man sig i passivitet og får ikke udnytte de muligheder, som livet rummer De unge, der udtalte sig så negativt, hvordan får man dem til at stræbe efter noget andet og bedre, end bare dette at lade livet glide forbi? Hvordan kan man få indpodet dem ønsket om at drage ind i en ny og ukendt verden, hvor de må stole så meget på sig selv, at de tør taget et ansvar, hvordan skal man kunne forklare dem, at det er forræderi mod livet og livets gave når vi nøjes med at leve det på anden hånd, lære dem, at de hellere må slides op, end ruste op. Forstander Hehnel sluttede med at ønske, at når livet i den kommende tid kalder på ungdommen, at denne kalden da ikke må være for svag eller for langt borte til at blive hørt og fulgt. Det er mit store ønske for jer, at hver enkelt af jer vil svare: - Vent dog på mig, jeg vil sørme med! Hertil føjede Hehnel gode ønsker om, at hvad den enkelte tog med sig som et fond af viden, måtte give resultater og at disse samme med en værdig opførsel, samtidig var et vidnesbyrd for den skole de udgår fra4

---